Hvem er vi?

Valdemar Johannes Nielsen

Valdemar er 21 år gammel og har været målmand i 10 år, hvor han blandt andet var en kort periode hos FC Nordsjælland U19, FA 2000's 2. divisionshold og hold i Danmarksserien. Han har været træner i 6 år hos LSF, hvor han har trænet alt fra U10-piger til U19-drenge. Senest har han været trænet for Roskilde Boldklub, hvor han havde hele ansvaret for U13-U19 Elite. Valdemar har taget M1-kursus og GKB-kursus igennem DBU. Valdemar beskriver sig selv som en træner, der går op i detaljerne, er meget engageret, men også mener, at det skal være sjovt at træne.

Mikkel-er-målmandstræner

Mikkel Wiingaard

Mikkel er 16 år gammel og har stået på mål, siden han var 7 år gammel. Han startede som markspiller, men fandt hurtigt ud af, at han var bedst mellem stolperne i målet. Han startede med at stå på mål i BSF, hvor han bl.a. havde fast målmandstræning i Brøndby Masterclass og blev derfor udtaget til kampe for deres samarbejdsklubhold. I sommeren 2020 blev hans hold i BSF opløst, og han skiftede derfor til LSF, hvor han har spillet siden og stået på mål for U14, U15 og U17 siden. I den periode har han fået god målmandstræning fra blandt andre Valdemar, som har været med til at rykke ham til et nyt og bedre niveau. Mikkel har et stort fokus på at lave en hård og effektiv træning, men også en sjov træning, hvor der skal være plads til at have det sjovt og hygge sig.

Alfred Bruun

Alfred er 16 år gammel og spiller til dagligt på Roskilde Boldklubs U19 divisionshold. Alfreds målmandskarriere startede da han var 6 år gammel i den lokale klub Blovstrød. Efter dette skiftede han til Hørsholm, og derefter til FC Nordsjælland, hvor han spillede i 3 år. Alfred har i løbet af sin egen ungdomskarriere haft mange forskellige målmandstrænerer og forskellige måder at træne på, hvilket giver ham et godt fundament. Han har selv trænet med Valdemar i Roskilde og synes det var spænende med hans egen træning. Alfred går meget op i at en træning skal være koncentreret og med fuldt fokus, da han mener sjov og intensitet hænger sammen. Han elsker at lære og inspirerer yngre målmænd.

Nikolaj Andsbjerg

Nikolaj er 17 år gammel og har været målmand i 7 år. Han var en topangriber, inden han fandt sin rigtige plads inde på linjen og passede på målet. Han startede med at være målmand for sin lokale klub, ”Virup IF”, men da den gik i opløsning, fandt han sin nuværende klub i nabobyen, ”Skødstrup SF”. Nikolaj har flere gange været inde og vende hos AGF. Han spiller nu som fast mand i målet for Skødstrup 1. hold og træner fast med seniorholdet, hvor han også har fået en håndfuld kampe mellem stolperne. Nikolaj fokuserer rigtig meget på at give en hård og effektiv træning med fokus på at udvikle målmændene. Han lægger også stor vægt på at have det sjovt til træningen og få et smil på læben hos keeperen.